Pligten Kalder – Tømmermands café
Søndag d. 30. oktober, TID: 16, STED: Studenterhus Odense/Store Sal
ENTRÈ: 80 kr/forsalg 60 kr. Optakt til festivalen.
Søndagshygge med Johan Olsen, der synger gamle digte, vers og sange på en mere nutidig og blues-agtig måde med hjælp fra musikeren Peter Jessen og tv-journalisten Torben Steno, der akkompagnerer på sit kræmmermarkeds-købte Optigan-orgel.
Anna Kruse Jazz Kvintet
Onsdag d. 2. november, TID: 19.30, STED: Musikbiblioteket
ENTRÈ: 70 kr./studerende 60 kr.
Med udgangspunkt i den svensk/finske digter Edith Södergran maler Anna Kruse Jazz Kvintet en særlig nordisk klangfarve. Koncerten bliver en blanding af swingende lyrisk jazz og folkelige og fængende melodier.
Per Vers koncert
Onsdag d. 2. november, TID: 20, STED: Magasinet
ENTRÈ: 200 kr./studerende 100 kr. Køb en billet i forsalg
Per Vers er en improvisationens mester, og hans nye plade EGO har fået en bunke rosende ord med på vejen. Sammen med DJ Static, sangerinden Ayoe Angelica og Danmarks bedste beatboxer Nappion fyrer Per Vers op til et brag af en koncert.
Læs mere om koncerten
Song Writers Night med Tobias Trier
Onsdag d. 2. november, TID: 20, STED: Dexter
ENTRÈ: 70 kr./medlemmer 40 kr.
Tobias Trier er vært og giver selv en minikoncert, når fem sangskrivere fra Fyns Rytmiske Talentskole giver smagsprøver på egne sange og tekster. Forvent en stemningsfuld og hyggelig aften med sange og sangere med noget på hjerte.
Piip med gæsteoptræder Benny Andersen
Fredag d. 4. november, TID: 20, STED: Teater Momentum
ENTRÈ: 100 kr./studerende 80 kr.
Spoken Word møder billede og musik, når de to tidligere Danmarksmestre i Poetry Slam Thorkil Jacobsen og Lasse Thorning optræder sammen med forfatteren, musikeren og den nationale legende Benny Andersen.
Læs mere om arrangementet
Et uskrevet blad
Lørdag d. 5. november, TID: 17, STED: Den Smagløse Café, ENTRÈ: Gratis Oplæsning, digte, musik og alternativ brug af det talte ord. Ordet er åbent og klar til at blive formet, så tal, lyt og skab dig selv. Optrædende: Shawn Ø, Casper Bentsen og Mikkel Bork Petersen og digtere fra Ravnerock Forlag.